![]() |
Jeg syr gerne din brudekjole og kan skabe en brudebuket der passer til. Nedenstående er eksempler på re-design af brudekjoler. Genbrug syet om som af en faldskærm af silke eller genbrugskjolen fra en Italiensk genbrugsbutik.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Bæredygtighed, økologi og ansvarligt ressourceforbrug er bærende elementer i alle mine designs. nedenstående er billeder og informationer om de materialer der er brugt i mine designs. Maya En dansk antropolog opstartede derfor et udviklingsprojekt og i det regi produktudviklede Paradigm broderier. Dvs. at Paradigm, tilpassede indianernes broderier til et mere nutidigt udtryk, der passede til Paradigm’s designs. Smock Pinã Piña var højeste mode i anden halvdel af 1700 tallet og hundrede år frem. Også europæiske kongefamilier værdsatte stoffets florlette skønhed, og det blev regnet for fornemt at få foræret et broderet piñalommetørklæde. I 1986 eksisterede piñahåndværket næsten ikke længere p.g.a. den billigere og langt mere rationelle tekstilindustri. Et kooperativ af kunstsamlere besluttede at genoplive det gamle kunsthåndværk i slutningen af 1980. Det er blevet til en succes og der er nu stor efterspørgsel på arbejdskraft til at udføre dette fine håndværk. Pinã (ananasfibre) kommer fra den vilde ananasplante på Filippinerne. Den er ikke specielt velegnet som fødevare og bliver derfor hverken kunstgødet eller sprøjtet. Piña består af små gennemsigtige fibretråde, der skrabes ud af de meterlange blade, som vokser omkring frugten. De tynde fibre bindes sammen for at gøre trådene lange nok til at de kan væves. Dette er en langsommelig og vanskelig proces, da én arbejder max. kan producere 8 gr. om dagen. Uld Den helt store forskel fra traditionel produktion var i forarbejdningen af ulden, hvor der ikke blev tilsat kemikalier og alt vand genanvendtes bla. efter indfarvning. Samtlige processer var gennem-analyseret med henblik på energibesparelser. Silke Der blev ikke benyttet kunstgødning eller insekticider til mulberryplanten, som sommerfuglelarven i opdræt lever af. Desuden benyttedes ingen skadelige bindemidler, tungmetaller o.lign i spinde-, væve- og indfarvningsprocessen. Der blev taget hensyn til etiske og sociale aspekter som bla. arbejdsforhold. Hør Også vævning, strikning og indfarvning foregik efter strenge miljøkrav. Dvs med syntetiske farvestoffer fri for AZO spaltninger (spaltninger som gør at farvestoffet kan optages i kroppen via huden). Derudover blev der ikke brugt tungmetaller til fiksering ved indfarvning. Bomuld Selve forarbejdningen af fiberen til tråd og senere metervarer foregik på virksomheder som var gearet til at behandle økologisk bomuld. Dvs. man arbejder under miljøkrav hvor man redegør for energiforbrug, spildevandsudslip, støj osv. I behandlingen af metervaren blev der ikke brugt formaldehyd og under indfarvningen blev der ikke brugt tungmetaller til fiksering af farven. |
||