Bæredygtighed, økologi og ansvarligt ressourceforbrug er bærende elementer i alle mine designs. nedenstående er billeder og informationer om de materialer der er brugt i mine designs.

Maya
Mayaindianerne, der bor på Yucatan halvøen i Mexico, har broderet siden de blev døbt af missionærene. Disse stærkt farverige broderier bruger de til at pryde deres ellers helt hvide klædedragt. I dag lever de fleste af disse kvinder af at sælge deres broderier til turister.

En dansk antropolog opstartede derfor et udviklingsprojekt og i det regi produktudviklede Paradigm broderier. Dvs. at Paradigm, tilpassede indianernes broderier til et mere nutidigt udtryk, der passede til Paradigm’s designs.

Smock
I samarbejde med Helsingør Kommunes Flygtninge Projekt har det interessant været, at opleve hvordan et ellers glemt håndværk som ‘smock’ syning kunne tilføre tekstilet et særpræget og spændende udtryk og en elasticitet så formgivningen af designet gav sig selv.

Pinã
Paradigm benyttede sig også af at kombinere Fair-Trade projekter med kunsthåndværk.

Piña var højeste mode i anden halvdel af 1700 tallet og hundrede år frem. Også europæiske kongefamilier værdsatte stoffets florlette skønhed, og det blev regnet for fornemt at få foræret et broderet piñalommetørklæde.

I 1986 eksisterede piñahåndværket næsten ikke længere p.g.a. den billigere og langt mere rationelle tekstilindustri. Et kooperativ af kunstsamlere besluttede at genoplive det gamle kunsthåndværk i slutningen af 1980. Det er blevet til en succes og der er nu stor efterspørgsel på arbejdskraft til at udføre dette fine håndværk.

Pinã (ananasfibre) kommer fra den vilde ananasplante på Filippinerne.  Den er ikke specielt velegnet som fødevare og bliver derfor hverken kunstgødet eller sprøjtet. Piña består af små gennemsigtige fibretråde, der skrabes ud af de meterlange blade, som vokser omkring frugten.

De tynde fibre bindes sammen for at gøre trådene lange nok til at de kan væves. Dette er en langsommelig og vanskelig proces, da én arbejder max. kan producere 8 gr. om dagen.

Uld
Ulden er fra får i områder beliggende omkring alperne, hvor man ikke bruger pesticider til at sprøjte dem.

Den helt store forskel fra traditionel produktion var i forarbejdningen af ulden, hvor der ikke blev tilsat  kemikalier og alt vand genanvendtes bla. efter indfarvning. Samtlige processer var gennem-analyseret med henblik på energibesparelser.

Silke
Silken var ‘vild silke’ fra Indien. Produktionen var baseret på håndkraft. Hovedvægten blev lagt på den indiske traditionelle indfarvningsmetode kombineret med moderne teknologi.

Der blev ikke benyttet kunstgødning eller insekticider til mulberryplanten, som sommerfuglelarven i opdræt lever af. Desuden benyttedes ingen skadelige bindemidler, tungmetaller o.lign i spinde-, væve- og indfarvningsprocessen.

Der blev taget hensyn til etiske og sociale aspekter som bla. arbejdsforhold.

Hør
Hørren kom fra Nordtyskland. Dyrkningen og tilvirkningen af fiber, samt spinningen af denne hør foregik efter økologiske principper, certificeret af International Natural Texiles Association.

Også vævning, strikning og indfarvning foregik efter strenge miljøkrav. Dvs med syntetiske farvestoffer fri for AZO spaltninger (spaltninger som gør at farvestoffet kan optages i kroppen via huden).

Derudover blev der ikke brugt tungmetaller til fiksering ved indfarvning.

Bomuld
Den bomuld Paradigm brugte var dyrket efter økologiske principper, dvs. uden brug af pesticider og afløvningsmidler m.m. Dette første led i bomuldproduktets liv blev certificeret af den Hollandske organisation ‘Skal’.

Selve forarbejdningen af fiberen til tråd og senere metervarer foregik på virksomheder som var gearet til at behandle økologisk bomuld. Dvs. man arbejder under miljøkrav hvor man redegør for energiforbrug, spildevandsudslip, støj osv.

I behandlingen af metervaren blev der ikke brugt formaldehyd og under indfarvningen blev der ikke brugt tungmetaller til fiksering af farven.