ambika
DESIGNER OG URBAN FARMING

Hvem fanden interesserer sig for kaniner? Det gør jeg og jeg vil i dette indlæg kaste mig ud i en tankerække, hvori jeg vil forsøge at drage paralleller mellem det at holde kaniner kan have indflydelse på den nye tids produktionsformer indenfor tekstil og beklædningsindustrien. En tankerække, der tager sit udgangspunkt i teorier, der på rigtig mange måde er rigtige svære at udleve i praksis.

#innovation er der blevet sagt i årevis

#entrepreneurship er det nye buzzword

#Cirkulær økonomi er således en måde hvorpå ressourcer og vækst omtænkes.

#urbanfarming er storbyboerens egen tiltag i en verden hvor det er svært at kontrol over noget som helst

# Shop Locally & Support Your Community – bliver der sagt under temaet NEW NORDIC

 

De nye tiltag i uddannelserne

Under min uddannelse tilbage på Danmarks Design Skole (som i dag kaldes Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ) husker jeg tydeligt hvordan vi studerende, når vi havde fået stillet en opgave, løb byen rundt får at finde de rette materialer, (læs tekstiler) til de projekter eller opgaver vi blev stillet på ’beklædningslinien’, (som det hed dengang i 90’erne). Ofte skulle man bruge en lille prøve, der illustrerede farve, kvalitet, struktur og udtryk til sine designskitser eller måske nogle meter til at opsy en prototype.

I dag ser jeg stadig de studerende finde deres materialer fra de lokale stofbutikker; men de har måske udvidet horisonten grundet de nye tiltag i undervisningen, hvor miljø og bæredygtighed indgår som en seriøs og vigtig del. Derfor finder de studerende nu også en del af deres materiale i genbrugsbutikkerne, hvilket ikke var noget man brugte dengang.

Forbrugerens behov

Med den nye tids temaer, trends og buzzwords, ser vi så, hvordan vi i byerne også er blevet mere og mere opmærksomme på urbanfarming, hvor vi som forbrugere øurban farmingnsker at få jord under neglene og dyrke vores egne gulerødder og hente vores egne æg. Økologi, dyreetik og dyrevelfærd er temaer vores fødevareminister tweeter om dagligt, så økologiske æg er der heldigvis flere af på hylderne. Med andre ord ser vi tendensen til at flere gerne vil gøre det selv, at gøre teori til praksis, at skabe bedre produkter, selv.

 

Branchens udvikling

Set i et lidt større perspektiv er det tydeligt, at også mode og livsstilsbranchen over tid har fået øjnene op for den problematik der nu er ved at opstå. At vi rent faktisk udliciterede langt størstedelen af vores egen produktion til østen for blot 30 år siden, så vores kundskaber og viden, dermed stort set er gået tabt.

Som ringe i vandet spredes interessen og ønsket om at se på, hvad vi rent faktisk kan producere lokalt i Danmark indenfor tekstil og beklædning.

hamp

Der er nu iværksat en række tiltag, for at se på de muligheder vi har. Især er der fokus på produktion af hamp til tekstiler, hvor en række store internationale firmaer samarbejder om de muligheder, der i egen produktion. HiggIndex (http://www.apparelcoalition.org) og Launch Nordic (http://www.launch.org) støtter designere eller virksomheder, der arbejder med fiberegenskaber, forædling og lokal produktion.

Et humant etisk fokus på dyr i produktion

I mange år har mit eget fokus været dyreetik i tekstil og beklædningsbranchen. Et uhyre vanskeligt emne, fordi, der befinder sig rigtig mange holdninger til dette emne og endnu flere vil ikke røre ved det af frygt for at blive stemplet i den ene eller anden retning. Min interesse skyldes ikke nuttedhedfaktoreren, hvor man absolut synes det er synd for det lille dyr, fordi ”den” ser så sød ud og som ekstremister måske synes, det er ganske uetisk at bruge til produktion eller slå ihjel. Min interesse handler om at finde en etisk grænse for, hvordan vi som med alle andre former for masseproduktion, der producerer i meget store mængder, må forholder os til etik. Det være sig i fødevare branchen eller fastfashion branchen.

Fakta er at vi benytter utroligt mange former for dyr i tekstil/beklædning og livsstilsbranchen og gennem årene er det til min forskrækkelse gået op for mig, hvor lidt jeg selv som designer; men også som forbruger, overhovedet har kendskab til de dyr der bruges og måden de ”produceres” på, for at vi kan få den lækre taske, trøje eller sofa.

Jo jo, jeg ved godt vi er verdens førende i minkavl, og også her er det tydeligt hvordan denne industri har fået godt indblik i de nye tanker og buzzwords omkring bæredygtighed; men ellers bruges jo mængder af skind, andre pelsformer, uld, silke, fjer – alt sammen af ukendt ’produktions-oprindelse’.

Så hvilke muligheder er der egentlig i Danmark, hvad kan vi selv allerede nu, som forbrugere eller små selvstændige designere – og hvorfor har designskolerne og de studerende ikke et større samarbejde med små lokale producenter? I stedet for at lede i de nærliggende butikker eller søge på stoflageret på skolerne kunne nye innovative tiltag, for alvor opstå som en cirkulær designproces i sådanne samarbejder?

I min søgen efter indsigt er det i hvert fald gået op for mig, hvor lidt kendskab efter 30 år i branchen og som storbyboer, om hvad der sker i Danmark, og hvad jeg reelt set selv kan. Så nu er målet at vende teori til praksis, urban farming i et villa kvarter nord for København. Hvad kræver det og hvad kan jeg rent faktisk selv som selvstændig designer producere?

For at kunne besvare dette spørgsmål har jeg måtte finde ud af hvordan hobbyavlere arbejder her i landet.

Jeg ønsker at lægger ud med et par angora kaniner – og nej igen er det ikke pga. nuttedhedsfaktoreren, selv om det naturligvis hjælper; men fordi de producerer en uld, der de seneste år faktisk har været en del i vælten grundet nogle meget skræmmende videoer optaget af dyreværnsorganisationen PETA. peta(https://secure.peta.org/site/Advocacy?cmd=display&page=UserAction&id=5171 ) Optagelser af hvordan angora kaninerne får flået deres hår ud, for at fastfashion producenterne kunne få adgang til de silkebløde og smukke fibre hurtigt og billigt – og så lange så muligt, så de er nemmere at håndtere industrielt i de store maskiner.

Dette foregår naturligvis i østen, hvor de har en helt anden tilgang til dyr, end vi i hvert fald gerne vil bilde os ind, vi har, i vesten. Resultatet var dengang, for at gøre en lang historie kort, at visse store brands stoppede deres indkøb af angora fibre indtil forholdene var forbedret. Hvilket man jo så kun kan håbe på de er, for branchen er endnu ikke så gennemsigtig at den ønsker at dele ud af sine tiltag og viden.

Men fakta er at vi rent faktisk kan producere angora i Norden – hvilket vi jo ikke kan med mange andre fibre – bomuld f.eks., som er den naturfiber vi bruger mest af på verdensplan. Men kaninerne kan godt bo her i kulden – og det er da noget jeg kan arbejde med lokalt i min baghave. Bare sådan et par stykker, så jeg ligesom kan få,- ikke jord under neglene; men egne naturfibre.

Hvad kræver det så at holde sådan nogle kaniner – ud over mad og drikke. Det finder jeg ud af ved at fortage en smule desk research og field research. For det er jo tydeligt jeg jo langt fra den første, der har fået den ide at holde angora kaniner. Ja gennem min søgen går det virkelig op for mig, hvilket rigt og fantastik produktions liv, der er lokalt i Danmark af dyrefibre. Hvorfor finder jeg først ud af det nu?

 

Det viser sig jo at rundt om i landet findes adskillige mennesker, der på mere eller mindre hoIMG_5640bbybasis holder forskellige dyreracer og som producere de mest fantastiske produkter – lokalt. Et par ganske få eksemler er Dorthe Brynningsen som har angorahuset hvor alle dyr går frit, selvom de ikke har optimale forhold http://www.angorahuset.dk

 

I Angoraland på Bornholm (http://pos639.wix.com/munkholm2015), lever alle angora kaninerne frit i et lukket område, og dermed kan de grave huler i jorden, som er kaniners naturlige instinkt.

Jeg har valgt at besøge enkelte hobby avlere for at få indsigt i deres tilgang af dette arbejde og hvad de reelt set kunne producere og jeg må indrømme at det er ganske imponerende og opmuntrende og igen må jeg undres over hvorfor denne viden ikke benyttes på designskolerne og måske også er et emne man kunne se på, som muligheder i andre sammenhænge som f.eks. social økonomiske virksomheder.

Walk the talk.

For at vende tilbage til mine egne muligheder for at kunne producere noget på bedste urban farming stil erhvervede jeg mig i sommeren 2014 en kanin, der sad og så noget trist ud på en bondegård, med filtret pels og bidmærker fra dens sambo. Jeg lod den leve i min stue hele vinteren – frit. Kaninen blev hurtig renlig, og jeg kunne dermed få et indtryk af hvor meget den bevægede sig rundt, og dens behov for at udforske denne indendørs verden. Efter jeg har fik indhegnet min have slap jeg den løs udenfor for at se på hvilke behov den havde.

Gennem div. facebookgrupper har jeg fulgt måden kaniner bliver holdt i Norden som USA, hvor der er mange aktive hobby avlere.

Naturligvis er der her som i alt andet, divagerende meninger om godt og dårligt, rigtig og forkert i forh. til hvorledes dyrene skal opdrættes, for at få den bedste uld.

Mit udgangspunkt bliver derfor at tage bestik af de forhold jeg ser og mine egne forestillinger omkring hvordan et ellers vildt dyr trives bedst i fangeskab.

Derfor vælger jeg at bygge en lukket kaningård, der giver dyrene friheden til at kunne udleve deres naturlige instinkter, samtidig med at de er beskyttet mod omgivelserne.

foto 1IMG_6985

Dette kan jeg jo naturligvis kun gøre fordi jeg ikke skal producere til en hel

fabrik; men det er min intention at undersøge hvilke muligheder der er hvis dyr skal leve under etisk forsvarlige forhold i meget større produktions sammenhænge. Er det overhovedet muligt og hvad skal der til hvis vi skulle producere disse fibre lokalt?

 

I mit research fandt jeg denne lille video fra 1928. (http://www.britishpathe.com/video/angora-rabbit-farm)british rabbit farm.com

Der ses det tydeligt, at der har været holdt angora kaniner i produktionsøjemed i England inden også det blev eksporteret til østen. Dyrene synes at have en rimelig størrelse bure – og ikke mindst lader de til at være så tamme at de lader sig klippe på human vis.

ambika 2Som novice ser jeg i hvert fald et potentiale her både for den urbane farmer og hobbyavler, der ønsker at udvide sit sortiment. Samt for lokal produktion i Danmark, hvor man som designer og indenfor social økonomiske virksomheder, kan samarbejder med mindre designvirksomheder eller designskoler, der ønsker at få kendskab til hele værdikæden og indsigt i hvad, der skal til for at vi kan omgive os med luksus.

Er det er muligt at producere etisk forsvarligt, hvilket må være et must når man arbejder med dyr, er der gode muligheder for at forbrugeren vil kunne tilegne sig bæredygtige eksklusive kvalitets produkter produceret lokalt i Danmark.

Modelfoto: Ambikaboutique.com

 

Share this:
About the author
Drude-Katrine Plannthin